Annonce
Annonce
Annonce
Annonce
Annonce

BIG SIX: Deres mest sandsynlige indkøb ifølge odds

Af Nikolai Gilkrog Mortensen
18.05.2019 Kl. 10:58
Talksport har fået hjælp af Oddschecker til at finde ud af, hvilke handler der er mest sandsynlige for de seks største klubber i Premier League.

Manchester City vandt mesterskabet, Liverpool og Tottenham mødes i Champions League-finalen, Arsenal og Chelsea mødes i Europa League-finalen og Manchester United endte på en skuffende sjetteplads i Premier League.

Mere eller mindre succes, så er de seks klubber på udkig efter nye spillere denne sommer, og herunder ses, hvem Oddschecker vurderer til at have størst sandsynlighed for at ende i de seks topklubber.

Arsenal – Wilfried Zaha (2,20)

Crystal Palace-stjernen har tilsyneladende fortalt klubben, at han ønsker at forlade Selhurst Park, fordi han ønsker at forfølge drømmen om at spille Champions League.

Lige nu ville han ikke gøre det for Arsenal, der sluttede på femtepladsen, og dermed uden for Champions League-pladserne, i Premier League. Arsenal kan dog slå Chelsea i Europa League-finalen og derved kvalificere sig til Champions League.

Om Arsenal har råd til Zaha er et andet spørgsmål. Tottenham og Dortmund er også interesserede i den dygtige dribler.

Chelsea – Transfer Ban

De er med her, fordi de er en del af ’The Big Six’, men indtil deres transferkarantæne er ophævet eller frosset, vil der ikke være odds på, hvad Chelsea henter ind til sommer.

Liverpool – David Neres (4,00)

Når du allerede har Mohamed Salah og Sadio Mané, hvorfor så ikke bringe endnu en hurtig, dygtig kantspiller til klubben for at øge bredden?

Ajax-stjernen er sandsynligvis én af mange, der forlader Ajax efter deres store sæson. Jürgen Klopp skulle være klar med 35£ millioner for David Neres.

Manchester City – Saul Niguez (1,57)

Tror man på det? Pep Guardiola vil skrive under med en spansk midtbanespiller med god teknik,

Atletico Madrid har allerede bekræftet, at de siger farvel til stjernerne Diego Godin og Antoine Griezmann denne sommer, hvor andre nøglespillere måske vil gøre dem kunsten efter.

Manchester United – Aaron Wan-Bissaka (1,40)

En spiller, der er ønsket af flere klubber denne sommer. Wan-Bissaka har imponeret Crystal Palace- og neutral fans med sine præstationer på højre back i denne sæson.

Den unge spiller siger selv, at han bliver på Selhurst Park, men hvem ved, hvad der sker, når det rigtige bud kommer.

Tottenham – Ryan Sessegnon (1,30)

En handel, der lige nu ser ud til at ske. Fulham-spilleren gjorde det godt i sin første sæson i Premier League, selv om holdet rykkede ned.

Tottenham er angiveligt klar til at betale 25£ millioner for ham, men Fulham vil have 40£ millioner for den unge spiller. De to klubber forventes at mødes til en konklusion snarest.

 

Annonce