Annonce
Annonce
Annonce
Annonce
Annonce

Big Sam: Benteke er ikke til salg

Af Jeppe Augustsen
12.01.2017 Kl. 09:07
Sam Allardyce slår fast, at Christian Benteke ikke skal nogen steder i dette transfervindue.

Der er for alvor gang i transferrygterne i Premier League i disse dage.

Christian Benteke er blevet rygtet væk fra Crystal Palace med West Bromwich og flere kinesiske klubber som mulig destination.

Crystal Palace-manager, Sam Allardyce, slog dog fast på dagens pressekonference, at belgieren ikke skal nogen steder.

– Medmindre formanden ved noget andet end mig, så er Christian Benteke ikke til salg. Han bliver måske klar til weekendens kamp, siger Sam Allardyce til klubbens hjemmeside.

– Benteke er her også, når transfervinduet er lukket i. Han har scoret otte mål, og han indgår i mine planer, slutter Allardyce.

Crystal Palace møder West Ham på London Stadium i den kommende weekend.

Annonce