Annonce
Annonce
Annonce
Annonce
Annonce

Big Sam bekræfter: Ville hente Aubameyang til Everton

Af Kalle Thue Gregersen
22.01.2019 Kl. 10:53
Da Sam Allardyce var i Everton, ville han hente Pierre-Emerick Aubameyang til klubben, da angriberen var desperat efter at komme til England. Everton måtte dog indse, at han var for dyr, bekræfter den arbejdsløse manager.

I november 2017 overtog Sam Allardyce tøjlerne på Goodison Park, men den rutinerede manager holdt ikke længe i jobbet, da han forlod klubben i maj 2018. 

Det kunne muligvis være gået anderledes, hvis Big Sams plan var lykkedes. Allardyce hørte nemlig historier om, at Pierre-Emerick Aubameyang var desperat efter at komme til Premier League sidste vinter. 

Allardyce hev fat i ledelsen i Everton og diskuterede muligheden for at hente angriberen til The Toffees, men de måtte sande, at han var for dyr. 

– Aubameyang var desperat efter at komme til Premier League, og vi vidste ikke, om det var et ja eller nej til Everton, men det var nok et nej. Rygterne sagde, at han var ivrig efter at spille i Premier League, sagde Big Sam til Alan Brazil Sports Breakfast

– Om det kunne ske eller ej, fandt vi aldrig ud af, fordi vi kom aldrig så langt i processen. 

– Det ville blive for dyrt, når det var i januar, fordi klubben havde brugt mange penge, før jeg kom til. 

Rygterne om at Aubameyang viste sig at være sande, da Arsenal skrev under med den tidligere Dortmund-spiller i sidste vintertransfervindue. 

Annonce