Annonce
Annonce
Annonce
Annonce
Annonce

Bielsa bekræfter: Leeds må undvære tysk midtstopper hele vinteren

Af Asbjørn Sigsgaard
09.12.2020 Kl. 18:13
Robin Koch blev tirsdag opereret for en knæskade, og Leeds-profilen må nu sidde uden for i tre måneder

Leeds United er kommet fint fra start i Premier League, men har en kedelig vane med at indkassere lidt for mange mål. Og det problem får manager Marcelo Bielsa ikke umiddelbart lettere ved at løse i den kommende tid. 

For argentineren fortæller i dag, at tyske Robin Koch, der blev skadet i 1-3 nederlaget til Chelsea og tirsdag gennemgik en operation i knæet, først ventes klar igen til marts. 

– Operationen gik godt, og Kochs tid udenfor afhænger af udviklingen, men han er nok ude i omkring tre måneder, udtaler Bielsa ifølge FourFourTwo. 

– Det er ærgerligt at måtte undvære ham i så lang tid, men det er normalt for hold at få den slags skader i løbet af en sæson, tilføjer han og afviser samtidig, at Leeds vil købe en ny midstopper til januar. 

Leeds indtager pt. Premier Leagues 14.-plads og møder fredag West Ham.

Annonce