Annonce
Annonce
Annonce
Annonce
Annonce

Besiktas afviser køb: Karius vender tilbage til Liverpool

Af Pelle Rigtrup
21.02.2020 Kl. 17:35
Ifølge The Athletic står Loris Karius til at vende tilbage til Liverpool efter denne sæson.

Mange Liverpool-fans har formentlig stadigvæk mareridt om Loris Karius' præstation i Champions League-finalen mod Real Madrid for små to år siden. 

Dengang var tyskeren førstemålmand i Merseyside-klubben, men efter mareridtskampen mod spanierne blev han sendt videre til Besiktas på en to-årig lejeaftale. 

Den lejeaftale slutter til sommer, og trods rygter om det modsatte har tyrkerne ikke tænkt sig at beholde Karius. 

Ifølge The Athletic vil Besiktas ikke udnytte deres mulighed for at gøre aftalen permanent, og Karius står dermed til at vende retur til Liverpool efter sæsonen. 

I Liverpool er der dog ikke udsigt til meget spilletid for Karius, da både Alisson og Adrian har gjort det fortrinligt, og ifølge The Athletic er Liverpool klar til at lytte til bud på Karius. 

Annonce