Annonce
Annonce
Annonce
Annonce
Annonce

Bernardo: Vi skal slå Spurs for mesterskabet - ikke for hævn

Af Kristoffer Krogh Kiesbye
18.04.2019 Kl. 09:23
Manchester City er ikke ude på at tage hævn, når de for tredje gang på to uger møder Tottenham i lørdagens Premier League-kamp.

Manchester City vandt kampen, men tabte krigen, da de måtte se sig slået ud mod Tottenham på reglen for udebanemål onsdag aften.

Lørdag bliver vi forkælet med endnu et opgør mellem de to mandskaber, og Manchester City sigter efter sejren –  ikke for at tage hævn, men for at vinde mesterskabet, understreger Bernardo Silva.

– Vi har brug for en sejr og tre point. Selvfølgelig er vi skuffede over resultatet, men vi bliver nødt til at glemme det og kaste alt ind på de turneringer, vi stadig kan vinde, sagde City-spilleren efter kampen.

– Det er ikke hævnens time,  men tid til at holde os i live i titelkampen.

Manchester City kan fortsat selv afgøre mesterskabet ved at vinde sine resterende kampe, men som kvartfinalen viste, så er Tottenham ikke nogen nem modstander at besejre.

Annonce