Berbatov om Solskjær-spekulationer: Det kan I ikke mene
Rygterne og snakken går efter Manchester Uniteds ærgerlige nederlag til Young Boys tirsdag aften.
Enkelte eksperter mener at Solskjær bør fyres på gråt papir, mens andre mener at det er begyndelse på enden for nordmanden.
Men spørger man den tidligere United-angriber, Dimitar Berbatov, så er den snak helt på månen
– Er Solskjærs job i fare efter nederlag i Schweiz? Helt ærligt, det kan I ikke mene, siger Berbatov til Betfair.
Berbatov mener at det er alt for tidligt at diskutere Solskjærs fremtid. Faktisk er det helt meningsløst, ifølge den tidligere United-angriber.
– United har spillet fire kampe i Premier League og har vundet tre af dem. Ét nederlag i Champions League sætter ikke Ole's job i fare.
– Jeg kan ikke se nogen grund til at diskutere Solskjærs fremtid så tidligt på sæsonen.
– United har en stærk trup, de har købt glimrende ind og vi bør vurdere dem i slutningen af gruppespillet. Ikke efter én kamp.
Én der dog ikke har samme tid at løbe på, ifølge Berbatov, er Uniteds midtbanemand Donny van de Beek. Berbatov mener at tiden er ved at rinde ud for hollænderens United-karriere, medmindre der sker noget drastisk.