Annonce
Annonce
Annonce
Annonce
Annonce

Berbatov har fidus til tidligere klub: Fit Kane kan sparke Spurs i Champions League

Af Søren Nørgaard
03.06.2020 Kl. 19:39
Den tidligere Tottenham- og Manchester United-angriber Dimitar Berbatov tror på, at en skadesfri Harry Kane kan få stor betydning for Tottenhams jagt på en Champions League-plads.

Perioden op til den ufrivillige pause grundet coronavirus var langt fra optimal for Tottenham. Klubben fra det nordlige London havde således kun fået et point i de sidste tre kampe op til cornakrisen, ligesom klubben var hårdt ramt af skader til nogle af de vigtige spillere.

De skadede spillere har dog brugt pausen på at blive deres skader kvit og derfor råder manager Jose Mourinho nu over en skadesfri trup forud for genstarten af Premier League-sæsonen, der finder sted den 17. juni.

Spurs har ni kampe tilbage af sæsonen og målet er klart hos flere af spillerne. De skal jagte en placering i top fire, der giver Champions League i næste sæson. Klubben har dog syv point op til Chelsea på 4. pladsen, men ifølge den tidligere Spurs- og Manchester United-profil Dimitar Berbatov skal Spurs stadig tages seriøst i kampen om top fire.

– Tottenham er syv point efter Chelsea, hvilket er meget. Det er dog ikke umuligt at hente. De er en seriøs udfordrer til top fire og særligt nu, hvor Harry Kane er tilbage fra skade. Jeg forventer, at de går efter muligheden, selvom de også har brug for resultater fra andre hold, skriver bulgaren i sin klumme hos Betfair.

Den tidligere topangriber har ligeledes haft et særligt fokus på Harry Kane i hans genoptræning.

– Jeg har set Harry Kane i hans genoptræning. Han har trænet meget individuelt og han har også haft fokus på sine afslutninger. Jeg er meget imponeret. Han er klar til, at sæsonen bliver genstartet og det er godt nyt for Tottenham, men dårligt nyt for de andre hold i ligaen, slutter Dimitar Berbatov.

Annonce