Annonce
Annonce
Annonce
Annonce
Annonce

Bent: Arsenal-stjerne er en skygge af sig selv

Af Kristoffer Krogh Kiesbye
26.10.2020 Kl. 12:47
Darren Bent føler, Arsenal-stjernen har mistet noget af sin sult, efter han endte lang tids spekulation om sin fremtid ved at skrive under på en ny kontrakt med klubben.

Det må have været et lettelsens suk for mange Arsenal-fans, da Pierre-Emerick Aubameyang endelig forlængede sin kontrakt med klubben efter mere end en sæson med spekulationer om angriberens fremtid.

Problemet er bare, at stjerneangriberen ikke har scoret, siden han satte sin signatur på den nye kontrakt. Lige nu tæller måltørken fem kampe, og der er grund til bekymring, føler den tidligere Premier League-angriber Darren Bent.

– Det kan være tilfældigt, men han har lignet en skygge af sig selv, efter han forlængede sin kontrakt. Han misser store chancer, og han arbejder ikke med samme intensitet, siger Bent til Talksport.

– Selvtillid betyder alt for en angriber, og det vækker bekymring, når en spiller, der er vant til at score så mange mål, pludselig stopper med at score. Men det er også arbejdsindsatsen. Førhen var han her, der og alle vegne på banen, og sådan har han slet ikke været for nylig.

 

Annonce