Annonce
Annonce
Annonce
Annonce
Annonce

Benjamin Mendy ikke langt fra tidligt comeback

Af Emil Eire Frerk Olsen
18.01.2019 Kl. 17:20
Manchester City kan inden længe have deres franske venstreback Benjamin Mendy tilbage.

I slutningen af november blev Citys franske back Benjamin Mendy meldt ude i cirka tre måneder med en knæskade.

Dog skulle der snart være nogle opløftende nyheder på den front. Mendy skulle nemlig inden alt for længe være klar efter blot halvanden måned.

Dette bekræfter Pep Guardiola kort ved sin pressekonference:

– Mendys comeback er kommet meget nærmere, men han bliver dog ikke klar denne weekend.

Spanieren blev herefter spurgt til, om han vil begynde at se sig om efter en ny venstre back grundet Mendys store fravær, hvortil han svarede:

– Vi overlevede sidste sæson lige såvel, som vi har gjort det i denne – men vi har selvfølgelig overvejet det. Han træner ellers fremragende, men nogle gange sker de her ting bare.

Annonce