AFC BournemouthArsenal FCAston Villa FCBrighton & Hove AlbionBurnleyChelsea FCCrystal PalaceEverton FCLeicester CityLiverpool FCManchester City FCManchester United FCNewcastle UnitedNorwich CitySheffield UnitedSouthamptonTottenham HotspurWatford FCWest Ham UnitedWolverhampton Wanderers FC
25:05:2020 09:57
Benitez' vil tilbage til Newcastle - og ønsker at signe stjerner fra City og Chelsea

Den spanske træner ønsker at vende tilbage til Newcastle under klubbens nye ejere, erfarer The Telegraph.


Rafael Benitez ønsker at vende tilbage til Newcastle United og stå i spidsen for klubben i en ny æra under de kommende saudi-arabiske ejere.  Med sig håber han på også at kunne medbringe John Stones fra Manchester City og Ross Barkley fra Chelsea.

Det erfarer The Telegraph.

Ejerskiftet i den nordengelske klub kunne meget vel blive officielt i denne uge, og selvom Steve Bruce får lov at fortsætte som træner sæsonen ud, er det langt fra sikkert, at han får lov at fortsætte i 2020/21-sæsonen.

Mauricio Pochettino er blevet omtalt som den ønskede kandidat til at lede det nye Newcastle, men Rafael Benitez ønsker også at vende tilbage et år efter, at han forlod klubben.

Benitez var en populær skikkelse blandt klubbens fans, der ikke følte, at han fik nok opbakning af klubbens nuværende ejer Mike Ashley.  Med det saudi-arabiske styre i ryggen er der lagt op til, at det fremover vil ændre sig.

Transferbudgettet vil næsten med garanti blive øget, og skulle Benitez blive udvalgt til at dirigere Newcastle ind i fremtiden, ønsker han som bekendt at gøre John Stones og Ross Barkley til nogle af sine bannerbærere.

Stones har underpræsteret i denne sæson og skulle være til salg, efter at det ikke er lykkes ham at overbevise Pep Guardiola om, at han er værd at satse på.

Barkley har haft perioder i startopstillingen for Chelsea og perioder udenfor.  Han nåede at spille en række gode kampe kort før suspenderingen af Premier League, men med Ruben Loftus-Cheek på vej tilbage fra skade og stor konkurrence om midtbanepositionerne i Chelsea er det usikkert, hvorvidt han kan forvente en rolle som starter.

 


SENESTE NYT

OP | NED

SENESTE NYT

OP | NED