Annonce
Annonce
Annonce
Annonce
Annonce

Benitez: Umuligt at gentage sidste sæsons placering

Af Søren Nørgaard
11.05.2019 Kl. 12:50
Newcastle-manager Rafael Benitez indrømmer, at det fra sæsonens begyndelse ville blive svært at gentage sidste sæsons flotte 10. plads i Premier League.

Newcastle har haft en svingende sæson. Langt ind i efteråret lignede The Magpies et hold, der havde direkte kurs mod The Championship, men manager Rafael Benitez formåede at vende skuden, så det også i næste sæson hedder Premier League.

Søndag afslutter Newcastle sæsonen med en kamp mod Fulham og med en sejr kan klubben endda slutte med et point mere end sidste sæson. I fjor fomåede The Magpies at hente 44 point, hvilket sikrede dem en 10. plads i Premier League. Rafael Benitez vidste imidlertid fra denne sæsons begyndelse, at det ville blive umuligt at gentage den bedrift i denne sæson.

– Det gik ikke op for os sidste år, at vores placering som nummer 10 var et mirakel. I denne sæson vidste vi det godt. Vi tænkte endda, at vi måske kunne slutte endnu højere, men det var hurtigt umuligt, siger den spanske manager og tilføjer:

– Et år kan du være heldig, men det næste kan være rigtig svært. Det handler om at være stabil over en hel sæson. I denne sæson har vi haft det svært, men vi har alligevel formået at opnå noget stort ved at blive i Premier League, slutter Rafael Benitez.

Annonce