Annonce
Annonce
Annonce
Annonce
Annonce

Benitez opfordrer til sammenhold

Af Søren Nørgaard
11.01.2019 Kl. 18:57
Rafael Benitez opfordrer sine Newcastle-spillere til at stå sammen efter en periode på fem kampe uden sejr.

Newcastle fik sin sidste sejr den 15. december på udebane mod Huddersfield, men i de seneste fem kampe har The Magpies ikke formået at vinde sine kampe. Derfor er klubben fra det nordlige England også en del af bundstriden, hvor der kun er to point ned til nedrykningsstregen.

Senest mod Blackburn i FA Cup´en formåede Rafael Benitez mandskab kun at spille uagjort. Derfor har den spanske manager også været ude at opfordre sine spillere til at stå sammen forud for weekendens kamp mod Chelsea.

– Virkeligheden er den, at vi er nødt til at stå sammen til det sidste. Vi skal fortsætte med at kæmpe hårdt i kampene, fordi vi kan ikke forvente at vinde de resterende kampe, siger den spanske manager.

Trods en mindre god periode forsikrer Benitez om, at stemningen i truppen fortsat er god:

– Selvfølgelig var vi lidt negative over, at vi ikke formåede at vinde over Blackburn, men ellers er humøret i truppen fint. VI står sammen og kæmper til det sidste, slutter Rafael Benitez.

Annonce