Annonce
Annonce
Annonce
Annonce
Annonce

Benitez i hårdt angreb: Manglende tillid førte til Newcastle-exit

Af Gustav Tornby
13.08.2019 Kl. 08:48
Rafa Benitez fortæller, at tre år med uopfyldte løfter fra Newcastles ledelse resulterede i hans exit fra Premier League-klubben.

I juni måned havde Rafa Benitez kontraktudløb hos Newcastle – og kort efter blev det bekræftet, at han havde underskrevet en kontrakt med kinesiske Daliang Yifang. 

Det skete efter flere flotte år på St. James' Park, hvor spanieren trods et stramt transferbudget – udstedt af ejer Mike Ashley – blandt andet guidede klubben til en flot 13. plads i sin sidste sæson. 

Kort efter nyheden om hans exit blev annonceret, var administrerende direktør Lee Charnley ude med riven efter Benitez – og meldte, at spanierens exit var drevet af penge. 

Den anklage finder Benitez sig dog ikke i. 

– Newcastles bestyrelse havde et år til at få styr på min kontrakt. Men da vi mødtes efter udgangen af sidste sæson gav de mig ikke et tilbud, jeg kunne acceptere, fortæller han i sin klumme hos mediet The Athletic. 

– De sagde til mig, at de ikke gad investere i akademiet eller træningsanlægget. Hvis de vil, så kan jeg sagtens forklare, hvorfor Mike Ashley nægtede at gøre det. Deres idé omkring et projekt var at indføre en politik, der beordrede, at man blot skulle hente spillere under 24 år – og i min optik var det budget, jeg havde, ikke nok til at konkurrere om en plads i top 10. 

– Efter det møde, så vidste jeg, at de ikke ville komme tilbage med et seriøst tilbud – og da det kom – 19 dage senere – var det til den samme løn som tre år tidligere og med mindre kontrol over indkøb. Efter tre år med uopfyldte løfter, stolede jeg ikke på dem. 

Benitez er som bekendt endt med at blive erstattet af Steve Bruce, der søndag tabte sin første kamp i spidsen for klubben til Arsenal. 

Lørdag skal The Magpies møde Norwich. 

Annonce