Annonce
Annonce
Annonce
Annonce
Annonce

Benitez: Fernandez er et røverkøb

Af Mads Bye Marboe
10.11.2018 Kl. 21:29
Federico Fernandez har imponeret efter skiftet til Newcastle, og Rafa Benitez er rigtig glad for købet af argentineren.

Newcastle hentede i sommer Federico Fernandez hos nedrykkede Swansea, og argentineren imponerede senest med tre erobringer og seks clearinger i 2-1-sejren over Bournemouth.

Efter opgøret blev manager Rafa Benitez spurgt, om det har været et røverkøb at betale £6 millioner for stopperen, og her lød svaret:

– Det var mindre! Fede er en spiller, som har erfaring med Premier League ligesom Salomon Rondon. Vi ledte efter noget, som vi måske manglede sidste år. Hvis de er gode, kan det være positivt for spillerne omkring dem.

– Det er det, man kigger efter: erfaring og unge spillere med energi. Hvis man lægger disse to ting sammen, har man større chance for at få point.

Salomon Rondon scorede begge Newcastle-mål i sejren over The Cherries. Jefferson Lerma nettede for gæsterne.

Annonce