Annonce
Annonce
Annonce
Annonce
Annonce

Benitez-exit lurer til sommer: To trænere er favorit til Newcastle-sædet

Af Emil Eire Frerk Olsen
09.02.2019 Kl. 12:15
Enten David Wagner og Brendan Rodgers er udset som erstatning, hvis Benitez skulle forlade Newcastle til sommer.

Forholdet mellem ejer Mike Ashley og træner Rafa Benitez er ved at være godt opslidt, og derfor er det meget muligt, at The Magpies skal ud og se sig efter en ny træner til sommer.

Begrænsede økonomiske midler trods finansiel velstand i klubben samt vidt forskellige ambitionsniveau er tydeligt ved at tage på Benitez' tålmodighed, som heller ikke har afvist et eventuelt brud med klubben til sommer.

I den forbindelse melder The Chronicle, at man i Newcastle allerede har identificeret sine to ønsker som en eventuel erstatning for Benitez.

Det skulle eftersigende enten være Brendan Rodgers eller David Wagner, som Newcastle vil kapre til sommer.

Brendan Rodgers er fortsat træner i Celtic, efter han i 2015 blev opsagt i Liverpool, mens David Wagner blev enig med Huddersfield om at forlade klubben midt i den indeværende sæson.

Annonce