Belønnes for sine præstationer: Arsenal-stjerne tæt på at forlænge
Arsenals Ben White skriver inden længe under på en længerevarende kontrakt.
Sådan lyder meldingen fra den normalt velinformerede transferjournalist Fabrizio Romano.
Forhandlingerne mellem parterne er dog fortsat i gang, men begge parter er efter sigende sikre på at nå til enighed.
White er startet inde i 11 ud af 12 Premier League-kampe for Arsenal i denne sæson, og han har vist sig at blive en nøglespiller på Mikel Artetas mandskab siden skiftet fra Brighton.
Og nu ser det altså ud til, at han bliver belønnet for sit hårde arbejde og gode præstationer.
Arsenal har på det seneste forlænget med en række nøglespillere, og det lader ingenlunde til at stoppe. Martin Ødegaard, Bukayo Saka og William Saliba har således alle fået vekslet deres hidtidige kontrakter til nogle mere indbringende og længere kontrakter.
Mediet Football Insider har tidligere berettet, at White, med sin nye kontrakt, bliver en af de bedst betalte spillere i truppen.
TOPHISTORIER LIGE NU