Annonce
Annonce
Annonce
Annonce
Annonce

Belgisk landstræner: De Bruyne kommer tilbage tidligere end forventet

Af Mads Bye Marboe
24.09.2018 Kl. 14:23
Roberto Martinez, der er landstræner for Belgien, er overbevist om, at Kevin De Bruyne kommer tidligere tilbage fra sin skade end forventet.

Kevin De Bruyne beskadigede et ledbånd i sit højre knæ til træning i sidste måned, og prognoserne lød på, at belgieren ville være ude i tre måneder.

Den belgiske landstræner, Roberto Martinez, er dog langt mere optimistisk og regner med, at Manchester City-profilen kommer tilbage tidligere end forventet.

– Det var et underligt uheld, men det sker, fordi fodbold er en kontaktsport. Spørgsmålet er, hvor længe han er ude, og tilbagemeldingerne er meget positive. Jeg tror, at vi får ham at se på banen igen hurtigere end andre spillere med samme skade, og vi tror, at han er endnu mere frisk, når han kommer tilbage fra sin pause.

– Der er ingen tidshorisont, men Kevin vil tilbage på fodboldbanen så hurtigt som muligt, og rent fysisk har han fået gaven, at han kommer sig hurtigere end andre spillere, siger Martinez ved FIFA Football-konferencen i London.

27-årige De Bruyne udtalte i sidste uge, at han stadig har brug for 3-5 uger, inden han er klar igen. 

Annonce