Annonce
Annonce
Annonce
Annonce
Annonce

Bekræftet: Wenger skriver under på kontrakt - skal være træner i én kamp

Af Jeppe Augustsen
11.10.2021 Kl. 18:45
Arsene Wenger har skrevet under på en kontrakt, der gælder for en enkelt kamp.

Arsene Wenger forlod Arsenal efter 2017/18-sæsonen.

Siden da har han ikke været ansat i en anden klub, men i stedet arbejder han nu for FIFA. 

Den nu 71-årige franskmand har rollen 'Chief of Global Football Development' hos fodboldforbundet, hvor han senest har været i vælten, fordi han er fortaler for at afvikle VM hvert andet år

Nu vender han dog tilbage på sidelinjen, men det bliver for en meget kort stund. 

Arsene Wenger skal være træner i en showkamp, der skal spilles til januar næste år. 

Turki al-Sheik, der formand for 'Saudi Arabia’s General Entertainment Authority', har bekræftet, at Arsenal-legenden skal være træner for i en kamp mellem PSG og de to hold, Al-Hilal SFC og Al-Nasr FC.

– Den fantastiske internationale træner, Arsene Wenger, skal lede stjernerne fra Al-Hilal SFC og Al-Nasr FC mod PSG i Riyadh Season Cup, skriver Turki al-Sheik.

Der er altså tale om et All Star-hold med spillere fra de saudiarabiske klubber, som altså skal møde stjernespillerne fra PSG. 

Kampen afvikles pga. Riyadh Season, som er en form for festival, der afholdes for at tiltrække turister til byen Riyadh. 

Annonce