Annonce
Annonce
Annonce
Annonce
Annonce

BEKRÆFTET: Glazer-familien har solgt aktier for over en milliard til bank

Af Jeppe Augustsen
19.10.2021 Kl. 09:15
Det er nu blevet bekræftet, at to medlemmer af Glazer-familien har solgt otte procent til en amerikansk bank.

Tidligere på måneden kom det frem, at to medlemmer af Glazer-familien ville sælge nogle af deres A-aktier i Manchester United.

Det er nu blevet bekræftet.

I en børsmeddelelse oplyses det, at Edward S. Glazer og Kevin Glazer har solgt henholdsvis 4,5 millioner og 5 millioner A-aktier.

Aktierne er 8 procent af den samlede ejerandel.

Prisen pr. aktie lyder på $16,98, der svarer til 108,87 kroner. 

Det betyder, at Edward S. Glazer og Kevin Glazer har tjent henholdsvis 490 millioner kroner og 544 millioner kroner på salget af aktierne, som ikke kommer til at gavne Manchester United som klub. 

Yderligere er det oplyst, at aktierne er solgt til BofA Securities, som er en underafdeling til Bank of America. 

Glazer-familien har tidligere solgt ud og har dermed tjent mange pengene ved deres aktiesalg – Læs mere om, hvor meget de har tjent her.

Annonce