Annonce
Annonce
Annonce
Annonce
Annonce

BEKRÆFTET: Fire engelske storklubber udvalgt til at teste 'safe standing'

Af Jeppe Augustsen
08.11.2021 Kl. 10:54
Fire engelske storklubber i Premier League er blevet udpeget til at teste ståpladser på stadions. Det bekræfter den britiske regering.

I over 25 år har det været forbudt at stå op til fodbold i de bedste engelske rækker, men et nyt pilotprojekt bliver det første spadestik til en ændring af de gældende regler.

Tidligere på året kom det frem, at flere klubber i både Premier League og Championship ville få muligheden for at have arealer med stående fans på deres stadions fra nytår – de såkaldte 'safe standings'.

Nu har den engelske regering udvalgt fire Premier League-klubber: Chelsea, Manchester City, Manchester United og Tottenham.

Det har den britiske sportsminister, Nigel Huddleston, bekræftet i en pressemeddelelse.

De engelske myndigheder har længe ønsket at blive klogere på mulighederne for at implementere safe standing, men har i flere år undladt at rykke på dette, da Hillsborough-tragedien tilbage i 1989 har kastet sine lange skygger over engelsk fodbold.

Ud over de fire Premier League-klubber er Cardiff City også blev udvalgt til pilotprojektet af den britiske regering.

Pilotprojektet vil træde i kraft fra årsskiftet. 

Annonce