Annonce
Annonce
Annonce
Annonce
Annonce

BEKRÆFTET: Brøndby accepterer Uhre-bud

Af Jeppe Augustsen
22.01.2022 Kl. 16:41
Brøndby har accepteret bud på Mikael Uhre.

– Brøndby IF kan her til aften oplyse, at man har accepteret et bud fra en udenlandsk klub vedrørende en transfer af angriberen Mikael Uhre.

Det oplyser Brøndby i dag på klubbens hjemmeside.

Ifølge Ekstra Bladet skifter Mikael Uhre til MLS-klubben Philadelphia Union for 20 millioner kroner her og nu, mens yderligere fem millioner kroner kan klækkes ud i form af diverse bonusser.

Brøndby melder yderligere, at de personlige vilkår også er på plads:

– Det kan yderligere oplyses, at Mikael Uhre ligeledes har forhandlet sine personlige vilkår på plads.

Tilbage i december udtalte angriberen, at han er interesseret i at skifte til England.

– England tiltaler mig rigtig meget. Det har altid været fodbold derfra, jeg har set, mens jeg er vokset op, udtalte han tidligere på måneden til TV2.

Dengang kunne vi også erfare, at Brøndby-angriberen havde et møde med repræsentanter fra Norwich, der præsenterede klubbens projekt.

Der har også været snak om, at AS Saint-Etienne skulle være interesseret i Brøndby-angriberen.

Annonce