Bekræftet: 14 profiler i Premier League-exit
Premier League-sæsonen lakker mod enden.
I den forbindelse åbner sommerens transfervindue inden længe, nærmere defineret den 1. juni, hvor flere profiler forlader deres respektive engelske klubber.
Der er flere store navne i puljen, der tæller både salg til europæiske topklubber og kontraktudløb.
Herunder kan du få det fulde overblik over klubberne fra verdens bedste liga, der indtil videre har sagt farvel til prominente spillere.
Den bekræftede liste kommer desuden fra Sky Sports.
Arsenal
Kieran Tierney forlader The Gunners. Nu skal skotten tilbage til hjemlandet, hvor mestrene fra Celtic venter.
Bournemouth
Dean Huijsen skifter til Real Madrid, hvorfor den spanske stjernestopper forlader den engelske sydkyst denne sommer.
Brentford
Den rutinerede forsvarsspiller i form af Ben Mee forlader The Bees.
Everton
The Toffees, der søndag tog afsked med Goodison Park, siger farvel til tre spillere.
Det vedrører Ashley Young, Asmir Begovic og Joao Virginia, der alle forlader Merseyside-klubben på en fri transfer.
Leeds
Den engelske traditionsklub rykker op i Premier League i næste sæson, men har allerede afskediget franskmanden Josuha Guilavogui.
Leicester
Jamie Vardy satte et flot punktum med sin scoring nummer 200 søndag eftermiddag, da The Foxes slog Ipswich. Nu venter der nye eventyr for den snu målræv, der kan foretage et vildt skifte.
Liverpool
Trent Alexander-Arnold forlader de engelske mestre fra Liverpool, mens The Reds får tilgang af målmanden Giorgi Mamardashvili, der har været på leje i spanske Valencia.
Derudover går der meldinger om, at Jeremie Frimpong bliver præsenteret inden længe.
Manchester City
Pep Guardiola og kompagni har for en rum tid siden bekræftet, at den belgiske playmaker i form af Kevin De Bruyne forlader Etihad Stadium denne sommer.
Her skulle flere klubber lurer på den målfarlige midtbanespiller.
West Ham
Aaron Cresswell, Lukasz Fabianski, Vladimir Coufal og Danny Ings forlader alle The Hammers, da deres respektive kontrakter er udløbet med klubben fra London.
De Premier League-klubber, der ikke er blevet nævnt, har indtil videre hverken solgt eller frigivet nogle spillere i skrivende stund. Opdateret 19/5 – klokken 11:03.