Annonce
Annonce
Annonce
Annonce

Bekræfter trist melding om Gustav Isaksen

Af Emil Plovgaard
09.12.2025 Kl. 21:21

Det så ellers lovende ud. Gustav Isaksen har været i storform for Lazio på det seneste og scorede endda søndag mod Jens Odgaard og Bologna.

Men nu kommer der dårligt nyt fra den italienske storklub.

På klubbens hjemmeside oplyser Lazio, at Isaksen har pådraget sig en mindre lyskeskade. Den danske kantspiller er allerede i gang med genoptræningen, men klubben kan endnu ikke sætte en dato på hans comeback.

Isaksens situation bliver evalueret i de kommende dage.

24-årige Isaksen har ellers spillet sig stærkt ind efter en udfordrende sæsonstart med kyssesyge. Han står noteret for 11 kampe og to mål i Serie A og har etableret sig som fast del af startopstillingen.

Lazio spiller igen på lørdag mod Parma klokken 18.00 – men det er endnu uvist, om danskeren når at blive klar.

Det er to år siden, at den 24-årige Gustav Isaksen skiftede til Italiens hovedstad fra FC Midtjylland. Siden da er det blevet til 75 kampe med ni mål til følge.

Han står desuden noteret for 13 A-landskampe for Danmark, hvor det er blevet til fire mål.

Hans sæson skal dog snart i gang, hvis han vil vide sig sikker på at blive udtaget til det danske landshold, der muligvis skal til VM næste år.

Samtidig har Rasmus Højlund nu smidt noget af en bombe. Læs mere her.

Seneste nyt

Annonce
Annonce
Annonce
Annonce