Bekræfter: Fik tilbud fra Manchester United
Zion Suzuki skiftede denne sommer Red Urawa Diamonds ud med STVV fra Belgien.
Her havde han en mulighed for at spille sig til som klubbens nye førstemålmand.
Og det var ikke ligefrem tilfældet hos Manchester United, der netop havde købt André Onana. Den 21-årige japaner bekræfter nu, hvad der inden da har været talrige rygter om. Nemlig, at han skulle have fået – og afvist – et tilbud fra De Røde Djævle, der længe var på jagt efter en reservemålmand.
– Min drøm er at spille i Premier League. Det er sandt, at jeg har modtaget et tilbud fra Manchester United, men United havde hentet Onana til denne sæson, så jeg ønskede et sted, hvor jeg kunne spille.
– Selv hvis jeg ikke kan skifte dertil nu, så vil jeg helt sikkert gerne dertil om nogle år. For at tage det skridt for skridt, tog jeg i første omgang til Belgien, siger Suzuki til Japanese Soccer Digest Web.
Suzuki har fået én kamp for det japanske A-landshold indtil videre. I sine fire kampe i den bedste belgiske række er det blevet til et enkelt clean sheet.
STVV har haft flere spillere på lønningslisten, som nu betræder græstæpper i Premier League. Som eksempler kan nævnes Arsenals Takehiro Tomiyasu, Burnleys Ameen Al-Dakhil og Liverpools Wataru Endo, så mon ikke det samme kan overgå Suzuki en dag.
TOPHISTORIER LIGE NU
1. Norsk medie i kæmpe brøler: Meldte Haaland dræbt
2. Manchester United kan have brudt FIFA's regler
3. Hollandsk journalist håber på Ten Hag-fyring
4. Hvad laver du, Højlund? "Det er jo kriminelt"
5. Napoli-stjerne truer med sagsanlæg: PL-storklub øjner en chance