Annonce
Annonce
Annonce
Annonce
Annonce

Begovic: Vores angreb er ligeså godt som Liverpools

Af Kristoffer Krogh Kiesbye
17.09.2018 Kl. 07:30
Asmir Begovic storroser Bournemouth-offensiven, som han mener, kan måle sig med Liverpools fronttrio.

Ryan Fraser, Callum Wilson, Joshua King eller Roberto Firmino, Mohamed Salah og Sadio Mané. 

Liverpool-fronttrioen anses som værende blandt de bedste i verden, men Bournemouth-målmanden Asmir Begovic mener,  Bournemouths offensiv kan måle sig med de tre verdensstjerner. 

– Vores forreste tre er ligeså gode som de bedste i ligaen. Vi er meget offensive, vi angriber og scorer mål, siger Begovic ifølge Daily Mail.

– Når de er i form, er de ligeså gode som Liverpools angrebstrio. Måden, vi spiller på, passer til dem, og de har en god forståelse for hinanden. Må det fortsætte længe sådan.

Senest var det Leicester, der stod for skud, da Bournemouth-offensiven foldede sig ud og slagtede The Foxes 4-2.  Sejren betyder, at The Cherries i øjeblikket sidder på femtepladsen i Premier League, og Begovic mener, den stærke sæsonstart bør betyde, at én eller flere Bournemouth-spillere kan se frem til at blive udtaget til det engelske landshold.

– Spillere som Callum Wilsen, Steve Cook og Lewis Cook skal blive ved med at presse på, for de har internationalt niveau, og hvis de fortsætter med at spille sådan, skal de nok blive belønnet, siger den tidligere Chelsea-målmand.

– Vi spiller samme stil som det engelske landshold, så hvis chancen byder sig, er jeg sikker på, gutterne griber den. 

Annonce