Annonce
Annonce
Annonce
Annonce
Annonce

Bedre resultater er påkrævet: Allardyce har aflyst julefesten i Everton

Af Morten Bruun Jørgensen
13.12.2017 Kl. 07:51
Julefesten hos Everton er blevet aflyst. Sam Allardyce vil først have klubben ud af problemer.

Everton er så småt ved at kravle opad i Premier League-tabellen, men the Toffees er fortsat ikke helt ude af problemerne, og derfor har Sam Allardyce valgt at aflyse klubbens julefest.

Der var blevet planlagt en julefest efter hjemmekampen mod Swansea den 18. december, men Sam Allardyce mener, at det vil sende en forkert besked ved at arrangere en fest på et tidspunkt, hvor klubben fortsat ikke kører på skinner.

– Ja, jeg stoppede julefesten, fordi der ikke var brug for den i det øjeblik, hvor jeg ankom her, siger Allardyce ifølge the Telegraph.

Det betyder dog ikke, at Everton-spillerne kan se frem til ikke at feste i resten af sæsonen. Allardyce har nemlig lovet spillerne, at han vil arrangere andre festligheder i 2018, når klubben har opnået sine mål.

– Jeg fortalte spillerne, at jeg vil betale spillerne tilbage, når de kommer ud af julen og ind i januar. Så vil vi socialisere, og de kan socialisere på det rigtige tidspunkt.

– Det er aflyst indtil, der er en periode, hvor vi er i en god position.

Annonce