Annonce
Annonce
Annonce
Annonce
Annonce

Bedre end forventet: Her er sæsonens 10 største positive overraskelser

Af Kristoffer Krogh Kiesbye
14.11.2020 Kl. 12:43
Vi har peget på 10 spillere, som i den grad har overrasket os positivt med deres præstationer i denne sæson.

Patrick Bamford:

Der var en del spekulation om, hvorvidt Bamford var en angriber, som kunne begå sig i den bedste engelske fodboldrække, men hidtil har den 27-årige englænder kun manet sine kritikere til skamme.

Ni mål har han været involveret i efter otte kampe, og der er nu tale om, hvorvidt han måske kan blive udtaget til det engelske landshold. Det var der ikke mange, der havde forudset før sæsonen.

 

Jannik Vestergaard:

Danskeren lignede en færdig mand under Ralph Hasenhüttl i Southampton, men han har i den grad generobret sin startplads på ny.

To scoringer har han bidraget med, og hidtil har The Saints en markant bedre sejrsprocent og defensiv statistik, når Vestergaard er på banen.

 

Nampalys Mendy:

Mendy var en af de spillere, mange sikkert havde glemt, eksisterede,  men i Wilfried Ndidis fravær er franskmanden virkelig trådt i karakter.

Normalt underpræsterer Leicester gevaldigt, når Ndidi er ude med skade. Men det taler for Mendy, at afsavnet ikke har været specielt stort.

 

Ross Barkley:

Det ser ud til, at Barkley og Aston Villa er et godt match. Lejesvenden har imponeret fra første kamp for The Villans, hvor han ser ud til at passe perfekt ind i Dean Smiths system side om side med sin kreative midtbanemakker Jack Grealish.

 

Kurt Zouma:

Ser man bort fra en skrøbelig defensiv indledning på sæsonen, så har Kurt Zouma i den grad oppet sit spil, efter Thiago Silva har leveret noget stabilitet og rutine i bagkæden.

Fysikken har aldrig manglet, men nu spiller han med mere ro, samtidigt med at han næsten begynder at vække minder om John Terry med sine tre scoringer.

Franskmanden ser ud til at have overbevist Lampard om, at han er førstevalg til pladsen ved siden af Thiago Silva.

 

Karl Darlow:

Dubravka gjorde det fremragende for Newcastle sidste sæson, men klubben havde åbenbart også en helt udmærket backup siddende på bænken i form af Darlow.

Helt perfekt har han ikke været, men en redningsprocent på 75 % for et hold, som ikke har jordens mest bundsolide defensiv, er ikke dårligt. Faktisk er Edouard Mendy den eneste keeper, der kan overgå det.

 

Tariq Lamptey:

Chelsea begræd angiveligt, at man mistede Lamptey til Brighton. Reece James gør heldigvis savnet mindre, men Lamptey er startet som lyn og torden for The Seagulls.

Et mål og tre assists står han allerede noteret for, og han er seriøst virkelig, virkelig hurtig.

Det er ikke uden grund, at storhold som Bayern München og Atletico Madrid nu skulle banke på døren i Brighton og forhøre sig om den unge wing back.

 

Wesley Fofana:

Leicester betalte stort for en teenager, £30 millioner, men de har så også fået en umanerligt moden ung forsvarer, som allerede har vist, at han sagtens kan blive pengene værd og mere til.

Allerede i sin debut virkede franskmanden slet ikke hæmmet af situationen eller presset, og han har leveret flere defensive pragtpræstationer for The Foxes, som ikke for alvor har savnet Caglar Söyüncü.

 

Mohamed Elneny:

De fleste havde vel forventet, at egypteren ville blive solgt for en lille skilling af Arsenal.  Men Arteta nåede åbenbart at se lyset i Elneny, før det skete, og det kan spanieren kun være glad for.

Elneny har været "Mr. Reliable" for Arsenal i denne sæson, hvor han med sit enorme energiniveau har imponeret mod blandt andre Manchester United.

 

Ollie Watkins:

Man ved aldrig helt, hvad man får, når man henter en angriber i den næstbedste række og beder ham om at klare sig i Premier League. Vi kan i hvert fald komme på flere eksempler, hvor det er gået dårligt, end hvor det er gået godt.

Men Watkins er undtagelsen. Han vinder sine luftdueller, fylder godt som opspilsstation, men kan også løbe i dybden og score mål. Seks er det blevet til i syv kampe, og han begynder at ligne god signing.

 

 

Annonce