Annonce
Annonce
Annonce
Annonce
Annonce

BBC-ekspert: Denne Tottenham-spiller er tilbage i sin bedste form under Mourinho

Af Nikolai Gilkrog Mortensen
01.12.2019 Kl. 17:11
Dele Alli har spillet på et højt niveau under Tottenhams nye manager José Mourinho, hvor han blandt andet scorede to mål i lørdagens sejr mod Bournemouth.

Dele Alli nyder formentlig tiden i Tottenham lige nu, hvor han har scoret tre mål i lige så mange optrædener og samtidig bidraget med et par assists for Nordlondon-holdet.

Målene og de målgivende afleveringer er alle kommet under den nye manager José Mourinho. BBC-eksperten Phil Neville mener, at Dele Alli er tilbage i sin bedste form, men mener samtidig, at han allerede var på vej tilbage før Mourinhos ankomst.

– Han er tilbage til sit bedste. Jeg synes faktisk, at han var på vej tilbage til sit bedste, før José kom. De to mål, han scorede, er mål, han har scoret de seneste fire sæsoner, sagde Phil Neville ifølge Football.london.

– Det her er i 2015, lang bold fra Alderweireld, løber ind bagved og scorer mod West Bromwich. Det her er året efter ude mod Everton, igen Alderweireld med en lang bold, Alli kommer til bolden, løber ind bagved, det er hvad, han gør bedst, god berøring, fremragende afslutning.

– Han er en sensationel spiller, han er på vej tilbage til sit bedste, og det er ikke tilfældigt, at Tottenham spiller bedre siden hans formfremgang.

– Jeg synes dog, at han skulle have scoret hattrick senere i kampen, sluttede Neville.

 

Annonce