Annonce
Annonce
Annonce
Annonce
Annonce

Bayern-kæledægge vil væk: Liverpool, Arsenal og United har før været efter ham

Af Kristoffer Krogh Kiesbye
09.10.2019 Kl. 07:32
Thomas Müller skulle være klar til at forlade den tyske storklub, skriver Bild i dagens avis.

For et par sæsoner siden var det helt utænkeligt, men nu ønsker Thomas Müller at forlade Bayern München.  Det skriver tyske Bild denne onsdag.

Det tyske medie skriver, at Liverpool og Arsenal udviste interesse for den tyske angriber i sommeren 2018, mens Manchester United bød hele €100 millioner på Müller i 2015, da Louis Van Gaal stod i spidsen for klubben.

Dengang nægtede Bayern at sælge, hvilket blandt andet skyldtes, at Müller ikke selv ønskede skiftet. Men der er løbet meget vand under broen sidenhen, og tyskeren ønsker nu selv en luftforandring.

Müller har været i den tyske storklub siden 10-årsalderen, men spilletiden er begrænset, og han har måttet indfinde sig med en rolle som indskifter under Niko Kovac.

Derfor overvejer Müller nu en skilsmisse med sin gamle flamme, men rapporten fra Bild melder intet om, hvorvidt Liverpool, Arsenal eller Manchester United fortsat kunne være interesseret i angriberen.

Den nu 30-årige tysker er ingen ung mand længere, og hans næse for mål er ikke nær så skarp, som den var førhen. Sidste sæson lavede han ni mål og 16 assists for Bayern München i alle turneringer.

 

Annonce