Annonce
Annonce
Annonce
Annonce
Annonce

Bayern-formand bekræfter: Vi forsøger at hente Sané

Af Kristoffer Krogh Kiesbye
24.05.2019 Kl. 15:04
Karl-Heinz Rummenigge fortæller nu, at Bayern München ganske rigtigt forsøger at hente Manchester City-stjernen.

Manchester City har ifølge pålidelige Fabrizio Romano modtaget et bud værd €80 millioner på Leroy Sané fra Bayern München.

Og nu bekræfter den tyske storklubs bestyrelsesformand, Karl-Heinz Rummenigge, at Bayern ganske rigtigt forsøger at lokke den 23-årige tysker tilbage til hjemlandet.

– Vi forsøger. Men vi kan ikke love, at det bliver med succes. Vi havde allerede en ide om at hente ham, da han spillede for Schalke, men dengang var han ikke garanteret en startplads, for Ribery og Robben var stadig på deres bedste niveau dengang, fortæller Rummenigge ifølge Goals Bundesliga-korrespondent, Ronan Murphy.

Manchester City er dog ikke tvunget til at sælge den unge tysker, som har kontrakt frem til 2021.  Klubben har dog gennem længere tid forsøgt at få Sané til at forlænge – men uden held.  Dermed er det ikke usandsynligt, at Bayern kan have held med at købe ham.

 

Annonce