Annonce
Annonce
Annonce
Annonce
Annonce

Barkley: Sværste modstander er Dembélé

Af Marc Stig Christensen
16.10.2018 Kl. 14:25
Ross Barkley har spillet over for mange gode spillere, men en enkelt skiller sig ud fra mængden, og det er Tottenhams Mousa Dembélé.

Ross Barkley har haft en svær første tid i Chelsea, men han har i løbet af dette efterår forbedret sig, og han er så småt ved at være en del af det Chelsea-mandskab, der under Maurizio Sarri har fået en god sæsonstart. 

Den engelske midtbanespiller er blevet 24 år gammel, og han har i både Everton og Chelsea stået over for mange dygtige spillere, men da Football.London spurgte ham, hvem der har været den bedste modstander, var svaret måske en smule overraskende.

– Mousa Dembélé. Han får ikke den anerkendelse, som han burde få. Han er en topspiller. 

– Den måde hvorpå han beskytter bolden og afleverer den. Han ville nok få mere anerkendelse og ros, hvis han scorede flere mål, fortalte Barkley om Dembélé, der huserer på midtbanen hos London-konkurrenterne fra Tottenham.

Ross Barkley har i denne sæson figureret i syv Premier League-kampe, hvor det er blevet til et enkelt mål.

Annonce