Annonce
Annonce
Annonce
Annonce
Annonce

Bare rolig, Puel: Leicester-profil har ingen frikøbsklausul i ny kontrakt

Af Morten Bruun Jørgensen
18.09.2018 Kl. 11:17
Der er angiveligt ingen frikøbsklausul i Harry Maguires kontrakt med Leicester, og dermed har klubben magt over englænderen frem til 2023.

– Om han har en frikøbsklausul? Jeg kender ikke til detaljerne i kontrakten.

Sådan udtalte Claude Puel sig, efter Harry Maguire havde forlænget sin aftale med Leicester frem til 2023. Den gode nyhed for Leicester-manageren er dog, at der ifølge Sky Sports ikke er inkluderet en frikøbsklausul i den nye kontrakt.

Dermed er det helt op til Leicester, om klubben ønsker at sælge den engelske landsholdsspiller i løbet af de næste fem år.

Kontraktforlængelsen kom i hus efter en sommer, hvor Harry Maguire storspillede til VM i Rusland, og hvor Manchester United viste stor interesse for at tilknytte midterforsvareren. Leicester valgte dog at afvise alle bud, og noget tyder på, at klubben også kommer til at råde over Harry Maguire i en række sæsoner endnu.

Den 25-årige forsvarsspiller kom til Leicester i sommeren 2017 fra Hull, og han er fra første færd blevet en nøglespiller for the Foxes.

Annonce