Annonce
Annonce
Annonce
Annonce
Annonce

Barcelona-skifte i fare: Griezmann til Manchester United er en mulighed

Af Morten Bruun Jørgensen
24.05.2019 Kl. 12:40
Manchester United kan muligvis have en chance for at købe Antoine Griezmann, der ikke nødvendigvis er sikker på at skifte til Barcelona.

I sidste uge annoncerede Antoine Griezmann, at han forlader Atlético Madrid denne sommer, og straks forventede de fleste, at den franske verdensmester ville skifte til Barcelona.

Bestyrelsen i den spanske storklub lader dog ikke til at være helt enige om, hvorvidt det er en god idé at indløse angriberens frikøbsklausul på £108 millioner, og ifølge the Independent er der nu åbnet en mulighed for, at Manchester United kan komme til at købe ham.

Mediet erfarer i dag, at kommunikationen med Manchester United er blevet reetableret, og at en handel er en mulighed.

Antoine Griezmanns bror er stor fan af Manchester United, og familiens indflydelse kan komme til at spille en rolle for den franske superstjerne.

Hvis Manchester United reelt har interesse i at købe Antoine Griezmann, vil klubben ikke møde konkurrence fra hverken Manchester City, Real Madrid eller Juventus, der enten ikke er interesseret eller har råd.

Derudover vil Paris Saint-Germain heller ikke byde på Antoine Griezmann, medmindre Real Madrid køber Kylian Mbappé.

Annonce