Annonce
Annonce
Annonce
Annonce
Annonce

Barcelona og City stadig millioner fra hinanden

Af Rasmus Leth
07.12.2021 Kl. 12:22
Der er endnu ingen enighed mellem de to storklubber om prisen på den spanske angriber Ferran Torres, der gerne vil til FC Barcelona.
Ifølge Mundo Deportivo er FC Barcelona klar til at byde 38 mio. pund, svarende til omkring 330 mio. danske kroner, for City-angriberen. 
 
Manchester City har dog prissat Torres til 51 mio. pund, hvilket svarer til omkring 445 mio. danske kroner. 
 
De to klubber er altså stadig mange millioner fra hinanden, men økonomisk pressede FC Barcelona håber stadig på, at et kompromis kan opnås. 
 
De to klubber startede forhandlingerne i november, og det er Barcelonas håb, at de kan lande Torres allerede i januar, hvilket den endnu skadede spiller selv skulle være interesseret i. 
 
Mundo Deportivo tilføjer, at Torres allerede på det personlige plan har aftalt vilkårene for en femårig kontrakt i den spanske klub. 
 
Annonce