Annonce
Annonce
Annonce
Annonce
Annonce

Barcelona igen i pengenød: Manchester City-transfer trækker ud

Af Emil Plovgaard
30.08.2023 Kl. 13:04
FC Barcelonas skal efterleve La Ligas krav i forhold til lønudgifter, før en handel kan lade sig gøre.

Spekulationerne om João Cancelos nært forestående skifte til FC Barcelona har efterhånden varet i månedsvis.

Og transferen er blevet forsinket, melder The Athletic nu.

Det skyldes, at FC Barcelona befinder sig i et økonomisk kaos, og derfor fik Cancelo i mandags at vide, at han alligevel ikke skulle flyve til Cataloniens hovedstad.

 

Den 29-årige City-spiller har befundet sig i Portugals hovedstad, Lissabon, i en uge, mens han har ventet på, at en transfer skulle gå igennem.

De spanske mestre er nødt til at forbedre finanserne for at efterleve La Ligas krav om lønudgifter. Som det ser ud nu, kan Xavis mandskab hverken hente eller registrere Cancelo.

Ifølge kilder tæt på FC Barcelona forventes det dog, at handlen vil gå igennem.

I det henseende er det værd at bemærke, at transfervinduet slutter allerede nu på fredag, så det efterlader klubben ikke med alverdens tid til at få tingene på plads.


TOPHISTORIER LIGE NU

Annonce