Annonce
Annonce
Annonce
Annonce
Annonce

Barcelona fortsætter vilde billetpriser: Liverpool følger trop

Af Morten Bruun Jørgensen
18.04.2019 Kl. 20:25
Liverpool har bekræftet billetpriserne til de to Champions League-semifinaler mod Barcelona, og the Reds går ind og kompenserer egne fans, der tager turen til Spanien.

889 kroner koster det for Liverpool-fans at købe billet til udebaneafsnittet på Camp Nou til Champions League-semifinalen mod Barcelona, men Liverpool har fået prisen til at falde markant.

På sin hjemmeside bekræfter Liverpool, at prisen for en billet reduceres til 657 kroner, idet klubben går ind og kompenserer for fansene.

Som en konsekvens af Barcelonas høje billetpris vil Liverpool også tage 889 kroner for en udebanebillet til Anfield i returkampen.

Samtidig lægger Premier League-klubben ikke skjul på, at man er meget opsat på at arbejde sammen med UEFA, ECA og andre klubber med henblik på at introducere en struktureret billetprissætning til Champions League-kampe.

Liverpool har fået tildelt 4.620 billetter til den første kamp på Camp Nou. Den første kamp spilles i Spanien den 1. maj, mens Anfield danner rammerne om returkampen den 7. maj.

Annonce