Annonce
Annonce
Annonce
Annonce
Annonce

Barca-stjerne rygtet til United: Nu reagerer direktøren

Af Emil Plovgaard
15.05.2022 Kl. 18:22
Frenkie de Jong kædes i stor stil sammen med et skifte til Manchester United.

Det er et velkendt faktum, at Erik ten Hag pr. 1. juli overtager tøjlerne hos Manchester United.

Der bliver også spekuleret i, om den nuværende Ajax-træner vil bringe en hollandsk stamme med sig til Old Trafford.

En af de spillere, der er blevet sat i forbindelse med et skifte til De Røde Djævle, er hollandske Frenkie de Jong, som i øjeblikket tørner ud for FC Barcelona.

Nu har den spanske storklubs direktør, Mateu Alemany, reageret på rygterne.

– Vi har ikke truffet nogen beslutninger for truppens vedkommende. De Jong er en vigtig spiller for os, lyder det fra Alemany ifølge den normalt velinformerede journalist Fabrizio Romano.

– Vi er klar over, hvad vi mangler, og også, at vi er begrænset af Financial Fair Play, fortsætter han.

Annonce