Annonce
Annonce
Annonce
Annonce
Annonce

Barca er åbne for lejeaftale: Tre PL-klubber viser interesse i Griezmann

Af Kristoffer Krogh Kiesbye
23.03.2020 Kl. 12:16
Ifølge Diario Sport skulle tre Big Six-hold potentielt være klar til at signe den franske superstjerne.

Barcelona betalte €120 millioner for Antoine Griezmann sidste sommer, men den franske angriber har ikke levet op til forventningerne, og det catalanske storhold skulle allerede nu være klar til at skille sig af med ham.

Det skyldes to ting;  FC Barcelona vil gerne have penge til at investere i at forbedre truppen, men samtidigt mærker fodboldklubben også presset fra coronakrisen på bundlinjen, og man forsøger derfor at spare flest mulige penge.

Derfor kunne Diario Sport søndag berette, at Griezmann nu var til salg for €100 millioner, men i værste tilfælde er storklubben faktisk også parat til at udleje franskmanden.

Det skriver Diario Sport mandag. De spanske mestre lavede samme nummer med Philippe Coutinho sidste sommer.  Da man ikke kunne finde en permanent køber, valgte man at udleje den brasilianske playmaker til FC Bayern München.

Griezmann kan ligeledes blive udlejet til sommer, selvom FC Barcelona ville foretrække at finde en permanent køber.  Men om det bliver en permanent transfer eller en lejeaftale, må tiden vise.

I øjeblikket skulle Manchester United, Chelsea og Arsenal i hvert fald alle udvise interesse i at anskaffe sig den franske superstjerne på den ene eller den anden måde.

 

Annonce