Annonce
Annonce
Annonce
Annonce
Annonce

Bale skal have banket rusten af: Jeg er en smule stiv

Af Jeppe Augustsen
23.10.2020 Kl. 07:50
Gareth Bale lægger ikke skjul på, at han ikke er i topform og mangler at få banket rusten af.

Gareth Bale var med fra start, da Tottenham i går vandt 3-0 over LASK.

Waliseren spillede en times tid, inden han blev erstattet af Son Heung-Min, og waliseren kan godt mærke, at han lige skal i gang.

– Disse kampe er vigtige. Vi gjorde et godt stykke arbejde. Det var ikke vores bedste præstation, men vi spillede fint og fik tre point, siger Gareth Bale til BT Sport.

– Jeg er en smule stiv i det. Det er som en lille pre-season for mig, og jeg forsøger at få nogle minutter i benene. Forhåbentlig tager det ikke for lang tid for mig at komme helt i form. Jeg nyder at være tilbage på banen for denne fantastiske klub, lyder det fra Bale.

Tottenham spiller ikke i weekenden, men mandag skal de en tur til Burnley.

Annonce