Annonce
Annonce
Annonce
Annonce
Annonce

Balague: Chelsea går med til at sælge Courtois - men ikke Hazard

Af Kalle Thue Gregersen
17.07.2018 Kl. 12:15
Ifølge den spanske journalist Guillem Balague vil Chelsea gå med til at sælge Thibaut Courtois, men The Blues vil ikke sælge Eden Hazard.

En af sommerens helt store transfersagaer omhandler Thibaut Courtois og Eden Hazard. 

Real Madrid er i lang tid blevet kædet sammen med David de Gea, men nu har de angiveligt rettet blikket mod Chelseas belgiske målmand. Den spanske storklub bliver også rygtet sammen med Eden Hazard, som skal erstatte Cristiano Ronaldo, der er skiftet til Juventus. 

Ifølge den belgiske avis, Het Laatste Nieuws, har Real Madrid budt på begge Chelsea-spillere. Avisen skriver, at Real Madrid har budt £150 millioner på Hazard og £48,5 millioner på Courtois. 

Det bliver dog kun Courtois, der skifter, hvis man skal tro den spanske sportsjournalist, Guillem Balague. Balague hævder, at The Blues vil gå med til at sælge den belgiske målmand, men sagen er andeledes med Hazard. 

Chelsea vil angiveligt ikke sælge den belgiske stjernespiller, og Balague beretter, at der ikke vil komme noget bud fra Real Madrid, medmindre Chelsea ombestemmer sig og er klar til at sælge Hazard. 

 

 

Annonce