Annonce
Annonce
Annonce
Annonce
Annonce

Bænket i tre kampe: Lampard lover spilletid til Pulisic

Af Pelle Rigtrup
23.09.2019 Kl. 14:13
Christian Pulisic har ikke været på banen for Chelsea i de seneste tre kampe, men Frank Lampard lover, at han nok skal få chancen.

Chelsea har betalt mange penge for at få Christian Pulisic til klubben, men amerikaneren har i de seneste tre kampe ikke haft mulighed for at bevise sit værd, da han har set til fra bænken. 

Den manglende spilletid har fået mange til at stille spørgsmålstegn ved, om Pulisic endnu ikke er faldet til i klubben, men det bliver afvist af manager Frank Lampard, der lover amerikaneren spilletid i fremtiden: 

– Det er ikke sandt, at han ikke er faldet til. Jeg har en trup, jeg skal vælge fra, og han har allerede spillet flere kampe i denne sæson, siger Lampard ifølge Goal. 

– Willian er kommet tilbage og har set skarp ud, og i går valgte jeg at bruge Mount fra start. Pulisic vil få rig mulighed for at vise sig frem. 

– Han er en ung spiller. Alle snakker om Mount, Abraham og Tomori, men han er også ung, og han skal nok få chancen. 

Lampard havde i går kun mulighed for at indskifte en enkelt offensivspiller, da både Andreas Christensen og Emerson måtte udgå skadet i 1. halvleg, men den spiller blev altså ikke Pulisic. 

Annonce