Annonce
Annonce
Annonce
Annonce
Annonce

Både godt og dårligt nyt: En United-stjernes ventes klar - mens anfører kan være skadet

Af Kristoffer Krogh Kiesbye
19.11.2020 Kl. 12:41
ESPN skriver, at Harry Maguire er tvivlsom til West Brom-kampen lørdag, mens The Telegraph melder, at Marcus Rashford skulle være spilleklar.

Marcus Rashford måtte trække sig fra den engelske landsholdslejr med en skulderskade, som han pådrog sig mod Arsenal, men den 23-årige Manchester United-stjerne burde blive spilleklar til lørdagens kamp mod West Brom. Det skriver The Telegraph torsdag.

Til gengæld har klubbens lægestab fået nervøs sved på panden over Harry Maguire. Klubbens anfører var i stand til at spille alle 90 minutter, da England storsejrede over Island onsdag, men midterforsvareren skulle have fået et stort slag på sin ene fod.

Derfor afventer man nu torsdagens scanningsresultater for at se, om Maguire er i stand til at spille lørdag aften. Særligt fordi Victor Lindelöf ventes at være ude med en rygskade.

Svenskeren måtte lade sig udskifte efter 66 minutters spil mod Frankrig tirsdag, og han har gennem flere uger haft skavanker med ryggen.

 

 

Annonce