Avis: Tilbagekøbsklausul fik United til at droppe Mina
Everton præsenterede på Deadline Day Yerry Mina, som er blevet hentet i FC Barcelona, men colombianeren var også på blokken i Manchester United.
United havde været på jagt efter en ny stopper hele sommeren, og interessen for stopperen voksede efter Minas flotte VM med Colombia.
Den langlemmede forsvarsspiller endte dog i stedet med at blive solgt til Everton, og ifølge The Times skyldes det, at Manchester United ikke var villige til at inkludere en tilbagekøbsklausul i aftalen.
Klubbens ledelse ønskede ikke at risikere at skulle miste Mina igen, hvorfor man mod transfervinduets lukning i stedet forsøgte hente navne som Harry Maguire, Jerome Boateng og Toby Alderweireld.
Ingen af emnerne endte dog i sidste ende med at skifte til Old Trafford, og midterforsvaret i sæsonåbneren mod Leicester bestod derfor af Eric Bailly og Victor Lindelöf.