Annonce
Annonce
Annonce
Annonce
Annonce

Avis: Så længe må United vente på Rangnick

Af Emil Plovgaard
30.11.2021 Kl. 15:49
Ralf Rangnick har fået en kaotisk start i sin nye tilværelse som United-manager.
Mandag kunne Manchester United præsentere den 63-årige tysker Ralf Rangnick som klubbens nye midlertidige manager.
 
Begyndelsen på jobbet er dog ikke gået som håbet. Tyskeren har nemlig endnu ikke haft sin første arbejdsdag på kontoret, og noget tyder på, at han også må vente lidt endnu.
 
Problemer med indrejsevisum og arbejdstilladelsen er endnu ikke blevet klaret, selvom aftalen er i hus.
 
Tirsdag bekræftede klubben nemlig, at Michael Carrick fortsat står i spidsen for holdet, og det gælder også, når man møder Arsenal i torsdagens kamp i Premier League.
 
Daily Mail erfarer, at Rangnick først kan træde til i slutningen af denne uge, og at der endnu er tvivl om, hvorvidt han står i spidsen i den efterfølgende kamp mod Crystal Palace, der spilles søndag.
 
Derudover kan klubbens kamp om otte dage mod Young Boys i Champions League-turneringen risikere at blive aflyst som følge af den nye Omikron-variant.
 
Så det er alt i alt en noget kaotisk start, Ralf Rangnick har fået i sin nye tilværelse som United-manager.
Annonce