Annonce
Annonce
Annonce
Annonce
Annonce

Avis: PSG vil have utilfreds Alexis

Af Mads Bye Marboe
10.11.2018 Kl. 16:21
Paris Saint-Germain udviser angiveligt interesse for Alexis Sanchez, der gerne vil væk fra Manchester United.

Det er mindre end et år siden, at Alexis Sanchez skiftede fra Arsenal til Manchester United, men tilværelsen hos De Røde Djævle har bestemt ikke været en dans på roser for chileneren.

I 24 kampe er det blevet til bare fire scoringer, og kantspilleren er af flere engelske medier blevet meldt interesseret i at forlade klubben.

Senest er The Times ude med en artikel, hvor det hævdes, at Alexis' agent, Fernando Felicevich, har udsendt følere hos eventuelle bejlere til den tidligere Barcelona-spiller.

Her skulle franske Paris Saint-Germain efter sigende have meldt deres interesse, men det er endnu tvivlsomt, om Ligue 1-giganterne er villige til at betale hans enorme lønkrav.

Ifølge mediet er Alexis dog også selv klar til at gå ned i løn for at skifte til den franske hovedstadsklub.

Annonce