Annonce
Annonce
Annonce
Annonce
Annonce

Avis: Manchester United og Tottenham følger Ajax-profil

Af Morten Bruun Jørgensen
10.01.2019 Kl. 14:25
Paris Saint-Germain viser interesse for en central midtbanespiller fra Ajax, men to engelske storklubber holder øje også med ham.

Det vrimler med eftertragtede spillere i Ajax.

Matthis De Ligt og Frenkie De Jong er de to navne, der springer mest i øjnene, men også navne som Maximilian Wöber, Hakim Zieych og David Neres er angiveligt på blokken i andre klubber.

Og så må man ikke glemme den 21-årige Donny van de Beek. Den hollandske midtbanespiller er fast mand på Ajax-mandskabet, og han har derudover også spillet en håndfuld landskampe. Tiden i den hollandske storklub kan dog meget snart være forbi.

Ifølge den franske avis, L’Equipe, har Paris Saint-Germain udset sig den kreative midtbanespiller som erstatning for Adrien Rabiot, men den franske klub kan få konkurrence fra to engelske storklubber. Således følger både Tottenham og Manchester United interesseret med i, hvordan Donny van de Beek præsterer for Ajax.

Derfra og til at lave en handel er der dog fortsat et stykke vej, men både Tottenham og Manchester United lader til at have et godt forhold til den hollandske storklub, som begge engelske klubber har handlet med i de seneste år.

Prisen bliver i hvert fald ikke det, der skræmmer de rige, engelske klubber væk, for Ajax er angiveligt klar til at sælge Donny van de Beek for 149 millioner kroner.

Annonce