Annonce
Annonce
Annonce
Annonce
Annonce

Avis: Manchester United har mistet troen på Solskjær

Af Emil Plovgaard
07.11.2021 Kl. 10:46
Ole Gunnar Solskjær kan dog ikke fyres lige nu, for klubben har ingen plan B klar.
Der er ingen fornemmelse af eller tiltro til, at Ole Gunnar Solskjær kan føre Manchester United til tops.
 
Det har bestyrelsen hos Manchester United indset. Det skriver den troværdige engelske avis The Independent.
 
Alligevel fortsætter nordmanden ufortrødent i det varme sæde. Det skyldes, at man ikke har en plan B klar. Man har simpelthen ikke forudset, at det kunne gå så galt.
 
Dermed kommer Manchester United sandsynligvis ikke til at begå samme fejltagelse, som man har gjort hos Newcastle, hvor det nu er ved at være et godt stykke tid siden, at Steve Bruce blev fyret. Men måske er den største fejl alligevel, at man bliver ved med at give Solskjær tid?
 
For United har stadig muligheder for at vinde trofæer i denne sæson – tro det eller ej – men det kræver formentlig en helt ny retning, som også de to tidligere spillere i klubben, Roy Keane og Gary Neville, er inde på.
 
The Independent nævner managers som Mauricio Pochettino og Erik ten Hag som ideelle muligheder, men de to vil først være tilgængelige næste sommer.
 
En anden kandidat, der også har været nævnt, er den tidligere Real Madrid-manager Zinedine Zidane. Han har dog ingen interesse i jobbet, beretter avisen.
 
Ralf Rangnick har også været meldt interesseret i jobbet, men det er under betingelse af, at han kan figurere i en rolle som sportsdirektør på et senere tidspunkt.
Annonce