Avis: Liverpool kan ikke afvise rekordbud på Salah
En delegation fra Saudi-Arabien befinder sig i øjeblikket i Englands hovedstad, London, hvor de skal forsøge at lande en aftale med Liverpool og Mohamed Salah.
Det er et sidste forsøg, som Saudi-Arabien er i gang med at forberede. Og det vil slå rekord som den dyreste handel nogensinde.
Ifølge iNews lyder buddet på små 1,9 milliarder kroner, og det kan ingen klub direkte afvise, lyder det fra kilder tæt på Liverpool.
Liverpool har hidtil sagt, at Salah ikke er til salg, hvorfor man også afviste et bud på 1,3 milliarder kroner.
Transfervinduet i Saudi-Arabien, og det efterlader derfor ikke Al-Ittihad med alverdens tid til at færdiggøre en handel.
Kilder fortæller til iNews, at Salah som minimum gerne vil høre, hvad Al-Ittihad har at byde på.
Desuden er fortællingen, at ingen arabisk spiller kan afslå muligheden for en sådan berømmelse, som et skifte til Saudi-Arabien på nuværende tidspunkt ville give. Dertil er de mange penge en bonus oveni.
En spiller, der har forladt Liverpool til fordel for Saudi-Arabien denne sommer er Jordan Henderson. Han fortæller, at alarmklokkerne ringede i klubben, da han tog af sted – læs mere her.
En af Salahs holdkammerater i Liverpool mener, at egypteren bliver i klubben – mens en Liverpool-legende spår ham til at skifte.
TOPHISTORIER LIGE NU