Annonce
Annonce
Annonce
Annonce
Annonce

Avis: Harry Kane misser sæsonstart - første kamp er imod Man City

Af Emil Eire Frerk Olsen
24.07.2021 Kl. 15:54
Harry Kane kommer ikke til at være klar fra starten af den kommende sæson.

The Telegraph melder her til eftermiddag, at man er blevet informeret omkring, at Tottenhams superstjerne Harry Kane ikke kommer til at deltage, når Tottenham sparker Premier League sæsonen i gang den 15. august.

Klubbens første kamp er endda imod Manchester City af alle klubber, som er de, der rygtes mest konkret i forbindelse med englænderen.

Årsagen forlyder af Mike McGrath, journalisten bag Telegraph-artiklen, at Kane skulle være hårdt mærket af den forgangende sæson, mens han behøver at 'trække sig fra scenelyset', som skarpt er indstillet på ham dennes sommer.

Harry Kane trykkede selv på knappen, da han tidligere på sommeren meddelte Tottenham om, at han ønskede et skifte denne sommer.

Spurs har dog nægtet at slippe ham for mindre end 160 millioner pund, hvilket sætter Kane i en vanskelig situation. En situation, han tilsyneladende ikke har tænkt sig at spille i gennem, før han kender sin fremtid.

City har ikke tænkt sig at give op på Kane, selvom de ikke vil være villige til at indløse Spurs-ejer Daniel Levys hidtil urokkelige prisskilt på svimlende 1,4 milliarder kroner.

27 årige Kane spillede stort set fuldtid for England under EM, mens han tillige optrådte 49 gange for Tottenham i den forgangende sæson.

 

Annonce